Brødsnedkeren Thomas Jørgensen er oprindelig uddannet konditor og har vundet mange priser. Han har også modtaget den fornemme Saint Honoré Medaljeorden.
Thomas er siden blevet bidt af godt brød og helt opslugt heraf. Han er med i ”Brødets Bånd” – et stærkt personligt netværk stiftet i 2001 af 16 danske bagere. Foreningens formål er at tale det gode brøds sag over for både forbrugerne og professionelle. Det gør Brødsnedkeren ofte og gerne med sine kunder.
I fritiden dyrker Thomas maratonløb samt familielivet med Hanne og deres tre børn.
Brødsnedkeren leverer eksklusive konditorkager til festdagen og til hverdagen.
Vi sætter smagen og det gode håndværk i højsædet. Derfor får du altid en smagsoplevelse ud over det sædvanlige, når konditorkagen kommer fra Brødsnedkeren.
Hvad enten det er dessertkagen, bryllupskagen eller kransekagen, pynter vi den med en kunstnerisk hånd, så den fremstår fristende, smuk og delikat.
Er kagen til en særlig festdag, kan I være med til at vælge design, stil og smag, så alt bliver, som I ønsker.
Kom forbi vores konditori og nyd en kop kaffe til en af vores lækre konditorkager.